Hvorfor renovere køkkenet?
Der kan være mange grunde til, at du ønsker at renovere dit køkken. Måske passer stilen ikke til dig mere, eller måske fungerer det ikke optimalt. Da vi opholder os mere og mere i køkkenet, er det vigtigt, at det afspejler dig og du føler dig hjemme i dit køkken. Dit køkken kan få et helt nyt udtryk ved en renovering. Derudover er det billigere at renovere dit køkken fremfor at købe et helt nyt, da du ofte kan genbruge nogle af de ting, du allerede har i dit nuværende køkken.
Trends og tendenser indenfor køkkenrenovering
Der findes et hav af forskellige trends og tendenser indenfor køkkenrenovering som skifter konstant.
Hvad koster det at renovere et køkken?
Det kommer selvfølgelig an på hvad, og hvor meget du vælger at udskifte. Hvis du er prisbevidst, og kun har behov for at udskifte f.eks. låger, bordplader, greb mm. er det realistisk at du kan komme af med 5.000 kr. og stadig få følelsen af, at du har fået et ‘nyt’ køkken. Hvis du derimod har brug for en større renovering, kan du komme af med alt fra 20.000 kr. – 150.000 kr. alt efter kvalitet, hvor meget der skal udskiftes og materialer. Dog vil vi sige, at man kan komme langt for 30.000 – 40.000 kr., hvilket stadig er billigere end et helt nyt køkken af samme kvalitet. De helt dyre priser er ofte et snedkerkøkken, hvor det meste er special lavet og designet af dig og en snedker.
3 gode råd inden du går i gang med renoveringen
- Lav en liste over hvad du ønsker for dit køkken
Det kan være et større projekt at renovere et køkken. Derfor er det en god ide at lave en liste over dine ønsker. Her kan du f.eks. overveje hvilken stil du synes passer til dig, hvilke funktioner du synes fungerede i dit gamle køkken eller hvilke funktioner du manglede i dit gamle køkken. Ved at skrive en liste sikre det dig at få det meste med. Det gør det nemmere at få et overblik over, hvad du skal huske at købe til køkkenet. Det ville være ærgerligt hvis du har renoveret dit køkken, også finder ud af, at du mangler noget. - Valg af bordplader
Dine køkkenbordplader bliver udsat for lidt af hvert. De bliver udsat for ridser, varme, pletter osv. Du kan derfor med fordel vælge nogen af god kvalitet, som kan tåle lidt af hvert. Nogle materialer kan tåle mere end andre. F.eks. er granit og marmor lavet af et slidstærkt materiale. Et godt råd er altid at sørge for, at dine bordplader er behandlet ordentligt uanset materialet. På den måde kan du også sikre dig, at de holder i mange år. - Stor eller lille renovation?
Har du tænkt over, om du kan nøjes med at skifte nogen køkkenlåger og greb ud, eller kræver det en større renovation for at få dit drømme køkken? Hvis du kan nøjes med at skifte nogen få ting ud, kan du ofte selv gøre det. Det kan ofte gøres på en dag, og det er forholdsvis billigt. Hvis du derimod ønsker en større renovation, kan det være en god ide at kontakte en fagmand, som kan hjælpe dig. Det koster selvfølgelig lidt mere, men så er du sikker på at få et holdbart resultat.
Er du i tvivl om, hvilket udseende du ønsker i dit nye køkken? Så læs mere på Mit-køkken, som giver dig et overblik over forskellige stilarter, du kan gå efter. Du kan også læse mere om, hvilke fordele der er ved at renovere dit køkken.